Uffe Steen Trio/Vestbo Trio i Tøjhuset

Onsdag 25.September 2019 kl.21.00   

To koncerter plus fælles afslutning – alle på scenen!

  

Her garanteres et musikalsk overflødighedshorn med instrumental musik i særklasse – med guitaren i centrum. En forrygende liveoplevelse, formet som en samtale mellem to musikalske udtryk. Hér er både eventyrlysten triojazz, groovy bluesstemning, smukke ballader, afdæmpet guitarduet, og ikke mindst det helt store brag med begge trioer på scenen på én gang!

 

En koncert med Uffe Steen Trio & Vestbo Trio præsenterer således de to trioer både sammen og hver for sig.

 

Samarbejdet mellem Danmarks store guitar-es Uffe Steen og hans tidligere elev Michael Vestbo blev søsat ved en udsolgt koncert på spillestedet Atlas i Aarhus i efteråret 2016. Derefter fulgte en landsdækkende turné i foråret 2017, der bød på fyldte koncertsale, veloplagte publikum samt ikke mindst, to trioer der fik smag for at udvikle det musikalske samarbejde endnu mere.

 

Resultatet blev livealbummet DOPPLER EFFECT, som udkom 23/3/18 og nu følges op med en turné i efteråret 2019.

 

UFFE STEEN TRIO:

Uffe Steen (guitar), Thomas Sejthen (bas), Jesper Bo Knudsen (trommer)

 

Uffe Steen har base i Aarhus, hvorfra hans enestående musikalske evner har givet genlyd langt udenfor Danmarks grænser. En musiker, som med indfølt guitarspil i international topklasse har begejstret publikum live og på en lang række indspilninger gennem årene.

Modtog Ben Webster Prisen 2015, en DMA som årets live-navn i 2017 og DMA med Shades of Blue i 2018

 

VESTBO TRIO:

Michael Vestbo (guitar), Jesper Smalbro (bas), Eddi Jarl (trommer)

Vestbo Trio har de senere år markeret sig med deres karakteristiske bud på instrumental musik. Som noget særligt har Vestbo Trio skabt spændende instrumentalmusik,

som ikke kun er for folk med det store jazzkørekort: Med charme, nerve og afslappet selvfølgelighed spiller Vestbo Trio instrumental musik, der går rent ind.

Trioen barsler senere i 2018 med et nyt album, som er indspillet i Mark Knopflers studie i London.

Big Daddy Wilsons bluesvokal er både kraftfuld, alsidig og spirituel. I år fejrer han sit 25 års jubilæum med en stor turné.

Få bluesmusikere synger med autenticitet og nerve som Big Daddy Wilson. Han voksede op i North Carolina, hvor han lærte at synge i den lokale kirke. I dag er han i 50'erne og hvilken vokal han råder over. Stemmen er både fløjlsblød og soulinspireret, samt uhyre alsidig og kraftfuld. Han bliver tit sammenlignet med et af sine egne forbilleder, Eric Bibbs, både hvad angår udtryk, tonefald og måden at fortolke sange på. Og nåh, ja, så bidrager han også til groovet på trommer og percussion, samtidig med at han synger. Musikken rummer både elementer af roots, soul, funk, gospel og blues.

Big Daddy Wilson lod sig indrullere i den amerikanske hær og blev udstationeret til Tyskland tilbage i 1979. Her endte han med at bosætte sig efter værnepligten og i stedet lade sig indrullere i blues- og rootsmusikens tjeneste. Han har mere end 12 udgivelser bag, samt et netop udgivet opsamlingsalbum i anledning af sit 25 års julilæum. 

Til koncerten går han på scenen med et sammenspillet hold af musikere, der spiller med et urværks præcision og også imponerer med deres korarbejde. Stilen er knap så rå og upoleret, som mange af hans blueskollegaer. Der er et raffinement i formsproget, men samtidig er bluesrødderne intakte i det fortrinsvis akustiske setup.

Big Daddy Wilson i Tøjhuset

Torsdag 24. Oktober 2019 kl.20.00